Festivalen er bygget op omkring en oplysende fotoudstilling om skovene i Danmark, Polen, Finland, Cambodja, Indonesien og Malaysia. De fleste billeder er taget af festivalens hovedarrangør, biolog Inger Kærgaard.
Udstillingen er inddelt i fire overordnede temaer:
Hvad er en skov?
Alle har vi en idé om, hvad en skov er. Ingen føler, at der bliver sagt noget uforståeligt, når vi fortæller hinanden: ”I søndags var jeg med familien i skoven”. Men det er overraskende svært at definere en skov. For hvornår bliver en samling træer til skov? Skal træerne dække et område af en vis størrelse, eller kan en skov også bare være 5 træer? Kan vi plante skov, eller er det så en plantage? Og hvad med antallet af træarter og træernes højde, tykkelse og alder? Hvad med dufte? Skal der dufte på en bestemt måde for, at noget er en skov? Eller lyde? Kan vi finde ud af, om noget er en skov, alt efter hvilke lyde der er? Og skal der være dyr til stede, før træer bliver til skov?
Hvad, mener du, kendetegner en skov?
SKOVDEFINITIONER
INTERNATIONAL
På verdensplan anvendes mere end 800 forskellige skovdefinitioner. Den internationale skovdefinition er udarbejdet af FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (også kaldet FAO). Denne skovdefinition danner ofte grundlaget for nationale skovdefinitioner og anvendes til udarbejdelse af skovstatistikker. FAO definerer en skov som:
• Et areal på minimum 0,5 hektar med en bredde på mindst 20 meter.
• Kronedækket skal være minimum 10 %, dog kan området være midlertidig uden træer.
• Træerne skal kunne blive minimum 5 meter høje.
• Hovedanvendelsen må ikke være landbrug såsom frugtplantager, men tømmerplantager som eksempelvis gummitræplantager inkluderes som skov.
• Dækker naturskabte såvel som menneskeskabte skove.
Ændringer i kriterierne kan have stor betydning for arealet af et lands skovdække rent statistisk. Eksempelvis ændrede man kronedækket fra 20 % til 10 % for industrialiserede lande i 2000, så 10 % nu gælder globalt. Dette betød, at det globale skovareal – statistisk set – voksede med omkring 400 millioner hektar.
NATIONAL
Mange nationale skovdefinitioner tager udgangspunkt i FAOs definition. Dette gælder også i Danmark. I Danmark er der tale om skov, både når området er naturskabt, og når det er menneskeskabt. Hvis skovloven kun inkluderede skovarealer, der er naturskabte, ville vi have meget lidt skov i Danmark. I Malaysia inkluderes også oliepalmeplantager som skov i den nationale skovdefinition. Dette til trods for at dens anvendelse egentlig hører under landbrug. Konsekvensen af dette er, at uberørt regnskov med høj biodiversitet kan erstattes med oliepalmeplantager, uden at det ændrer på landets skovareal.
Vanskeligheden ved at definere skov er også tydelig i Indonesien. Her indgår skov i omkring 500 forskellige love på nationalt og regionalt plan. Men intet sted står der præcist, hvad en skov er. Ofte forbyder de nationale love lokale bønder at samle brande og fælde tømmer til eget forbrug, også selvom det lokale, traditionale retssystem tildeler de lokale rettighederne over landet.
PERSONLIG
Hvad den enkelte oplever som en skov, er meget forskelligt og afhænger af hvor i verden, man lever, og hvilke værdier man lægger vægt på. Er det den økonomiske værdi af tømmeret, de sociale og rekreative værdier, som eksempelvis en tur i skoven, eller de miljømæssige i form af plante- og dyrearter? Andre faktorer, såsom alder, oplevelser i forskellige skove og stemninger den pågældende dag, har også betydning. Spørger du sociologer, hvad en skov er, vil de fleste nok svare: ”Det er det, som du oplever som en skov.”
Er skovdefinitioner vigtige? Begrund dit svar!
Billede 1: Træ med epifyt, Taman Negara, Malaysia, 2012. Tropiske skove har mange lag, og ofte vokser planter på hinanden – som regel i fredeligt samklang.
Billede 2: Flod og skov, Taman Negara, Malaysia, 2012.Taman Negara menes at være 130 millioner gammel og er dermed formodentlig verdens ældste skov.
Billede 3: Vinter i en unik dansk skov, Jylland, Danmark. Langå Egeskov ligger ved Gudenåens bred. Området består af tre skønne områder: Den 200 år gamle egeskov, en ny egeskovsbevoksning og en eng ned til Gudenåen. Den gamle egeskov med sine tykke, krumme stammer er et unikt eksempel på gammel egeskov i Danmark. Danmarks Naturfond købte skoven i 1992 af Løjstrup Hovedgaard. Ønsket er, at bevare den gamle græsningsskov for eftertiden, som et levende historisk minde. Danmarks Naturfredningsforenings foto og tekst. Fotograf: Bert Wiklund/bwfoto.dk.
Billede 4: Bøgetræer – grønt, grønt, grønt, Boserup skov, Danmark, 2012. Hvem har ikke ligget og kigget op i træerne og det grønne og i et splitsekund forstået, hvorfor det er så fantastisk at være i skoven?
Billede 5: Forår i skovbunden med plettet gøgeurt Dactylorhiza maculata og hvid anemone Anemone nemorosa, Langeland, Danmark. Om foråret myldrer det med blomster i Longelse Bondegårdskov på Langeland. Skoven har været fredet og stort set ligget urørt siden 1940. Den blev fredet, fordi ejeren ville undgå tvang om at fælde en masse træer i den allerede da gamle skov til brænde under 2. verdenskrig. En frodig jordbund hjælper med til at give gode forhold for blomsterne i skovbunden. De udnytter lyset inden træerne springer helt ud. Skoven er ejet af Danmarks Naturfond. Danmarks Naturfredningsforenings foto og tekst. Fotograf: Bert Wiklund/bwfoto.dk.
Billede 6: Wehea-skoven, Borneo, Indonesien, 2009. På Borneo findes nogle af verdens ældste regnskove. De menes at være omkring 80 millioner år gamle. Modsat Java og andre steder i Indonesien har Borneo næsten ingen aktive vulkaner. Dette og den geografiske placering ved ækvator har medført et meget stabilt miljø i millioner af år. Har du været i en regnskov?
Billede 7: Rødgran Picea abies, skovfyr Pinus sylvestris og birketræ Betula pendula, Espoo, Finland, 2012. Mange af skovene på den nordlige halvkugle består primært af disse 3 træarter. En relativ gammel skov behøver altså ikke nødvendigvis at have en meget høj trædiversitet.w
Billede 8: Produktionsskov, Tampere, Finland, 2012. Skovene rundt omkring i verden drives meget forskelligt. På billedet ses en skovplet, hvor træerne er fældet. Finland har en af verdens mest intensive skovdrifter og står for 25 % af produktionen af printerpapir i verden. Dette ses tydeligt i skoven. Den naturlige rotationstid er på omkring 350 år, men til papirproduktion lader man kun træerne blive omkring 70 år. 95 % af alle skove i Finland – og således også denne skov – er certificeret under PEFC. Et af kriterierne under PEFC er, at der minimum skal stå 5 træer per hektar. Dette gøres for at beskytte biodiversiteten. Hvor mange træer, mener du, der skal være, før noget bliver til skov?
Billede 9: Bøgeskov Fagus sylvatica og granskov med en blanding af grandis Abies grandis og rødgran Picea abies, Bøllemosen, Danmark, 2012. Bøg og grantræsplantagerne på billedet er begge plantet i 1972. Grantræer vokser hurtigere end bøgetræer, og Grandis er den træart, som vokser allerhurtigst i Danmark. Oprindeligt er den fra Nordamerika og kom først hertil i midten af 1800-tallet. Grantræerne har dog kun omtrent halv så stor vægtfylde som bøgetræerne.
Billede 10: Skovfyr Pinus sylvestris med eg Quercus robur i underskoven, Kampinoski Nationalpark, Polen, 2012. De orange pletter på nogle af granerne vidner om, at denne plantage snart skal tyndes. Alle træer med orange plet bliver fældet. De små egetræer i underskoven tyder på, at man i denne skov er på vej væk fra den intensive monokulturdrift. Mener du, at en skov kan være plantet?
Billede 11: Bøgeskov Fagus sylvatica Jonstrup Vang, Danmark, 2012. På dette billede ses en typisk dansk bøgesøjlehal. Der bliver fortaget plukhugst, som stubbene i forgrunden vidner om. Plukhugst betyder, at man udvælger og fælder bestemte træer i en skov. Dette kan eksempelvis være fordi, de skal anvendes til et bestemt formål eller for at skaffe lys og plads til andre træer.
Billede 12: Ung gummiplantage med jordnødder, Cambodja, 2012. Agro-skovbrug. Inden gummitræerne vokser sig store, og trækronerne dækker for sollyset, kan jorden anvendes til dyrkning af andre afgrøder såsom jordnødder. Er plantede træer på lige rækker skov eller plantage?
Billede 13: Træ med store trærødder, Taman Negara, Malaysia 2012
Billede 14: Lidt lys slipper ned til skovbunden Taman Negara, Malaysia, 2012
Billede 15: Dødt ved, Bialowieza-skoven, Polen, 2012. I denne polske urskov gemmer 2/3 af biomassen sig i døde træers stammer og grene (dødt ved). Døde træer er fulde af liv. Spætter søger for eksempel det meste af deres føde i døde træer. Det er også her, de primært bygger deres reder.
Billede 16: Art af bægersvamp, Cookeina speciosa, Taman Negara, Malaysia, 2012
Billede 17: Huesvamp sp., Taman Negara, Malaysia, 2012
Billede 18: Bredsået blækhatte Coprinellus disseminatus, Boserup skov, Danmark, 2012
Hvorfor er skoven vigtig?
Skovene er vigtige af mange forskellige årsager. Her kan du læse om nogle af grundene.
Synes du, det er vigtigt at bevare skovene? Begrund dit svar!
LIV I SKOVEN
Skovene er fulde af liv. 90 % af alle landlevende organismer lever i skovene. Mange, såvel kendte som ukendte dyr, svampe og planter lever i skovene. Alle kender tigre, orangutanger og elefanter, men hvad med violinbillen og den tornede hjulspinder? Og hvad med alle de arter, som stadig gemmer sig dybt inde i skoven? Videnskabsfolk har beskrevet omkring 1.7 millioner arter, men estimater tyder på, at der findes over 8.7 millioner arter i verden. Mange af disse, såvel kendte som ukendte, lever i skovene.
TRÆER OG TRÆARTER
En skov består af mere eller mindre tætstående træer. Et træ er en stor flerårig plante med forveddet stamme. I nogle skove er der rigtig mange forskellige træarter per hektar, i andre skove kun ganske få.
I en tropisk skov kan der være op til 450 træarter per hektar, hvorimod der i skovene nordpå, som i Finland og Rusland, ofte kun er tre forskellige arter. Dette hænger sammen med de forskellige klimabælter. Danmark er pladseret i det temperede klimabælte, som er kendetegnet ved kolde vintre. Det tropiske klimabælte omkring ækvator er varmt og fugtigt hele året rundt og har ikke forandret sig meget i millioner af år. Dette resulterer i mange arter.
Den ældste skov i verden siges at være 130 millioner år gammel. Det er Taman Negara i Malaysia. Også på Borneo er regnskoven meget gammel. Derimod var Danmark dækket af is ind til for godt 10.000 år siden, så vores skove er ikke ældre end dét. Faktisk mener man, at mennesket kom til Danmark, før skoven kom.
Hvor mange træarter kender du?
SKOVBUNDEN OG SVAMPENE
En skov er meget mere end træer. På skovbunden findes der svampe. De er med til at nedbryde organisk materiale. Svampe tilhører hverken dyre- eller planteriget, de er deres eget rige. Svampe lever i symbiose med træer. En symbiose betyder en gensidig afhængighed. Svampene leverer næringsstoffer til træet, og til gengæld giver træet noget af det sukkerstof videre til svampen, som det har dannet ved fotosyntesen. Således overlever de begge. Fotosyntesen er den proces, som med solen som energikilde omdanner kuldioxid og vand til organisk materiale og ilt. Den synlige del af svampen, den som om efteråret er talrig i skovene, kaldes svampens frugtlegeme. Men svampen har også en masse ikke-synlige dele, som omhyller træernes rødder; de kaldes mykorrhiza (svampe hyfer). Det er her udvekslingen af næringsstoffer foregår. Nedbrydningen af organisk materiale på skovbunden foretages også af mange andre organismer, såsom regnorme, insekter og bakterier.
Samler du svampe? –Og ved du hvorfor en svamp også kaldes en paddehat?
TØMMER
Så længe der har fandtes mennesker, har træet haft en stor praktisk værdi. Det anvendes som brænde, byggemateriale og til papirproduktion. Tømmer er stadig det mest miljøvenlige materiale til brug for disse formål.
Men træer er lang tid om at vokse sig store, og det er derfor vigtigt, at vi benytter skovens ressourcer bæredygtigt, så vi også har træ i fremtiden.
Hvorfor ville det være dejligt at bo i et træhus?
Ikke-tømmerrelaterede produkter fra skoven
Udover tømmerproduktionen findes der masser af andre produkter i skovene. Svampe, bær, rattan, honning, kød fra vilde dyr og medicinplanter er eksempler på ikke-tømmerrelaterede produkter fra skoven.
Disse produkter har i mange lande en meget stor kulturel såvel som økonomisk betydning. For eksempel indsamler finnerne årligt bær og svampe for et beløb svarende til omkring 520 millioner kroner.
Kan du komme i tanke om nogle ikke-tømmerrelaterede skovprodukter fra din hverdag?
JAGT
Rundt omkring i verden findes der stadig mange kulturer, som overlever ved at gå jagt. I Danmark er det mere en passioneret fritidsbeskæftigelse. Ofte fungerer jægerne også som naturforvaltere, som hjælper med at regulere vildtbestandene. Bialowieza-skoven i Polen ville ikke være så godt bevaret i dag, hvis ikke det havde været for kongelige og adelige jagtinteresser. Helt tilbage i 1400-tallet blev jagten i området organiseret og begrænset med brug af særlige jagttilladelser.
Går du på jagt? Hvilke kvaliteter er der ved at gå på jagt?
SKOVENS REKREATIVE VÆRDI
Ofte er en tur i skoven som at blive 10 år yngre på en halv time! Skoven er vores fortrukne udflugtsmål. 80 % af alle danskere tager i skoven mindst en gang om året, og der er noget, der tyder på, at træer øger vores sundhed og livskvalitet. Derfor har Frederiksberg Kommune en strategi om, at alle skal kunne se et træ fra deres vindue.
Mange mennesker bruger skoven – til at samle svampe i, til søndagsgåturen, til en ridetur eller til at se på fugle. Hvad vi kan bruge skoven til, er næsten endeløst – tænk bare på ordet elskov.
Hvornår var du sidst i skoven?
KLIMA
Skovene har betydning både for det lokale klima, såvel som for det globale klima. Lokalt giver træerne skygge, hvilket betyder lavere temperaturer, og i varmere lande kan det betyde overlevelse for dyr, planter og mennesker
Det globale klima reguleres også af skovene. Skovene fungerer som kulstoflagre og opbevarer store mængder af kulstof indbygget i deres væv. Når skovene afbrændes, frigøres dette til atmosfæren i form af CO2. Skovrydningen og de efterfølgende skovbrande har medført, at Indonesien har et af verdens største udledninger af CO2.
Billede 19: Skoven er et godt sted at lære at cykle, Jonstrup Vang, Danmark, 2012. Kun få træer får lov til at blive rigtig store i de danske skove. Disse kaldes naturmonumenter. Dette store egetræ hedder “Skrædderen” og er ca. 365 år gammel.
Billede 20: Mountainbikere under det gamle egetræ “Grenaderen”, Jonstrup Vang, Danmark, 2012. Mountainbikerne får instrukser om hvordan, de bør færdes i skovene. De danske statsskove rummer mere end 350 km specielt indrettede mountainbikeruter. Der er potentielle interessekonflikter forbundet med brugen af skoven. Nogle vil helst se på fugle, og andre vil helst cykle på mountainbikes. “Grenaderen” ca. 700 år gammel.
Billede 21: På tur i skoven, Bagterp Plantage, Danmark, 2012
Billede 22: Rattan, Borneo, Indonesien, 2009. Rattan er det man i gamle dage kaldte spanskrør. Dette rattan bliver sejlet fra Borneo til Java, hvor det bliver lavet til kurvemøbler, som ender i Kina, USA og Europa. 70 % af verdens rattanproduktion findes i Indonesien. Rattan er en bestemt gruppe af kravlende palmer, der kan blive flere hundrede meter lange. Der findes over 600 forskellige arter.
Billede 23: Honningssamler, Cambodja. I EU har man besluttet, at honning i Europa kun kan komme fra den europæiske honningbi Apis mellifera. De oprindelige folk rundt omkring i verden har brugt honning fra andre arter af bier igennem generationer. I gamle dage, før brugen af sukkerrør blev udbredt, fik vi også vores sukker fra honning. Fotograf: Femy Pinto, NTFP Cambodja.
Billede 24: Gummitapper, Harapan-skoven, Sumatra, Indonesien, 2012. Gummitapperen er født i Harapan-skoven og har fra barnsben arbejdet i familiens gummiplantage. Plantagen på knap en kvart km2 blev plantet af hans bedsteforældre i 1960 for at sikre deres børn og børnebørn en indkomst. Dette er hans livsforsikring. Plantagen er en såkaldt “skovhave”. Dette betyder, at gummitræerne vokser mellem andre træer, i modsætning til de intensive plantager med monokultur hvor kun én planteart dyrkes. Dette er et mindre indgreb i den naturlige vegetationsudvikling. Derfor er træerne mindre sårbare over for skadedyr, og der kræves derfor ikke kunstgødning eller pesticider. Da gummitræer ikke kræver store investeringer eller dyre maskiner, har de i generationer udgjort en vigtig indtægtskilde for små landmænd i troperne.
Billede 25: Gummitapning, Cambodja 2012. Gummitræet Hevea brasiliensis er oprindelig hjemmehørende i Amazonas, men er i dag udbredt overalt i troperne. Træet producerer naturgummi, som er en hvid mælkeagtig saft (latex). Denne tappes ved at lave et snit i barken og sætte en skål under, som opsamler den latex, der løber ned. Til trods for fremgangen af syntetisk gummi, anvendes naturgummi fortsat i mange gummiprodukter såsom gummistøvler. De naturlige gummitræer kan tappes efter 5-9 år og lever 70-100 år. Mange steder er der dog plantet en klonet træart, der vokser hurtigere og giver mere latex. Til gengæld er frøene dyrere, træerne har en langt kortere levetid og er mindre modstandsdygtige over for sygdomme.
Billede 26: Køllestokket honningsvamp Armillaria lutea, Bialowieza-skoven, Polen 2012
Billede 27: Svampesamler, Kampinoski Nationalpark, Polen, 2012. Svampe udgør en af skovenes vigtige produkter. Her samles almindelig kantarel Cantharellus cibarius. Det anslås, at der er 1,5 millioner svampearter i verden, hvoraf flere hundrede af dem er spiselige. Indsamling af vilde svampe fra skovene er en udbredt tradition i slaviske lande som Polen og skaber en ekstra indtægtskilde for befolkningen i landområderne. Samtidig er de en vigtig del af madkulturen – smagen af Polen er smagen af svampe og andre af skovens produkter.
Billede 28: Harpiks tappes og kaffe dyrkes, Java, Indonesien 2012. Høst af harpiks er udbredt blandt andet i Sydøstasiatiske lande som Indonesien. Her tappes harpiks fra grantræet Pinus merkusii ved at skære et hul i træstammen. Ofte anvendes ild til at øge udsivningen af harpiks. Harpiks er vigtigt indtægtskilde for mange fattige mennesker. Den anvendes blandt andet traditionelt som medicin mod hudsygdomme, til at forhindre værktøjer af jern fra at ruste, samt til fremstilling af fakler, røgelse, skocreme, cement og kosmetik. Hvordan dufter harpiks?
Billede 29: Ramsløg Allium ursinum, Gudhjem, Danmark, 2012. Om foråret når man går i skoven, kan man komme ud for en kraftig duft af hvidløg – det er ramsløg. Man kan lave pesto af ramsløg. De skal høstes, inden de begynder at blomstre.
Billede 30: Ingefær Zingiber spectabilis, Taman Negara, Malaysia, 2012. Der findes omkring 2000 forskellige arter af ingefær. Denne art er udbredt fra det sydlige Thailand til den Malaysiske Halvø. Den har en blomst for hvert støtteblad. Støttebladene er populære prydplanter i tropiske haver. Denne ingefær danner en væske, som kan bruges som shampoo. Shampooen opbevares i en lille beholder, som støttebladet danner. Planten bruger formodentlig væsken som en del af dens immunforsvar.
Billede 31: Violinbille Mormolyce borneensis, Borneo, Indonesien, 2009. Denne violinbille er i familie med vores løbebiller. Omkring troperne findes den største mangfoldighed af plante- og dyrearter i verden – herunder insekter. Når insekterne har det godt i troperne, skyldes det, at de er vekselvarme dyr, som har brug for varme for at kunne bevæge sig. Hvornår har du sidst kigget nærmere på et insekt?
Billede 32: Grankogle fastkilet i barken på egetræ, Bialowieza-skoven, Polen, 2012. Forskellige arter af spætter kiler grankogler ned i rillerne på egebarken. Når koglen sidder fast, kan spætten æde frøene. Hvor kloge, tror du, fugle er?
Billede 33: Elefanter Elephas maximus, Mondulkiri, Cambodja, 2012. De asiatiske elefanter findes i stort set hele Asien. Her bliver de anvendt som arbejdsdyr, eksempelvis til at transportere tømmer ud af skovene. For at gøre elefanter tamme og samarbejdsvillige, bliver de traumatiseret med vold fra de er nyfødte. Det er derfor vanskeligt, at genudsætte dyrene i naturen, da de har mistet deres naturlige frygt for mennesker. Den asiatiske elefant er på IUCNs rødliste over truede dyrearter. Desværre er der stadig handel med elfenben i mange lande, trods et internationalt forbud. Disse elefanter er fra the Elephant Valley Project. Har du været ude og ride på en elefant?
Billede 34: Orangutang – skovens menneske, Borneo, Indonesien. Orangutang betyder ”skovens menneske”, og det er ikke uden grund. 97 procent af orangutangens DNA er identisk med menneskets, og den rødhårede abe ligner på mange måder mennesket i udseende og adfærd. Orangutangen lever i lavlandsskovene på øerne Borneo og Sumatra i Sydøstasien. De lever i træerne og kommer kun nødtvunget ned på skovbunden. Mange af orangutangens oprindelige levesteder er forsvundet på grund af den intensive skovhugst, og den trues derfor af udryddelse. Udlånt af Red Orangutangen, fotograf: Christian Aarslund.
Billede 35: Bisonokser i Bialowieza-skoven, Polen. Den europæiske bisonokse Bison bonasus er Europas største landpattedyr og en truet dyreart. I starten af 1900-tallet var den helt ved at uddø grundet afskovning og jagt. Den sidste vildtlevende bison blev skudt i den polske Bialowieza-skov i 1919. Et avlsprogram blev siden iværksat, og i dag er der knap 500 bisonokser i Bialowieza. I modsætning til dens amerikanske slægtning, lever den i skoven. I maj 2012 blev syv bisonokser fra Polen sat ud i Almindingen på Bornholm. Arten uddøde ellers i Danmark for et par tusind år siden. Dette billede kommer fra bogen: SAGA OF THE ANCIENT FOREST by Jan Walencik (first edition – English/Polish – udkommer i sidste halvdel af 2013).
Billede 36: Tornet hjulspinder Gasteracantha hasselltii, Mondulkiri, Cambodja, 2012. Denne edderkop tilhører familien af hjulspindere (Araneidae). Arten er udbredt i hele Asien fra Indien til Indonesien. Også vores hjemmehørende korsedderkop tilhører denne familie. I troperne findes hundredvis af forskellige meget flotte arter af tornede hjulspindere. Mange er endnu ikke kendt af videnskaben. Vil du være edderkoppe-forsker?
Billede 37: Køerne i skoven, Jylland, Danmark. Græssende køer i Langå Egeskov ved Gudenåens bred. Her har vi det helt særlige skovbillede af kroget, kreaturbidt egeskov, som vi kender fra guldaldermalerierne. Danmarks Naturfond ejer skoven. Nu gælder det både om at bevare de gamle egetræer og få nye ege til at vokse op, så de kan blive fremtidens ”guldager-træer”. Engang var køer og grise i skoven et helt almindeligt syn. I 1805 blev de dog forbudt. Dyrene spiste nemlig så mange agern og bog og trampede på de små planter, så 7 ingen nye træer kom op. I denne skov fik køerne undtagelsesvis lov at blive. Det var heldigt for de gamle egetræer, som vil have lys og luft. Danmarks Naturfredningsforenings foto og tekst. Fotograf: Bert Wiklund/bwfoto.dk.
Hvorfor forsvinder skoven?
Hvorfor forsvinder skovene? Og gør de det? Om skoven forsvinder, afhænger af hvor i verden, man befinder sig, og hvordan man definerer skov. Måler man på skovdække (altså området bevokset med træer), så kommer der mere skov i den industrialiserede del af verden, mens der i de tropiske lande til stadighed forsvinder skov.
Hvorfor, tror du, skoven forsvinder?
LANDBRUGSUDVIKLING
Et stadigt stigende befolkningstal og en højere levestandard øger presset på jordens naturressourcer inklusive jordressourcer. En af de væsentligste årsager til, at skoven ryddes er for at bane vej for madproduktion. I Sydamerika ryddes skoven for at give plads til kvægdrift og dyrkning af sojabønner, og i Asien plantes der oliepalmeplantager, hvor der før var skov. Omkring halvdelen af proteinindholdet i dansk svinefoder kommer fra sojabønner fra Sydamerika.
TRANSMIGRATIONSPROGRAMMER
Behovet for landbrugsjord har også ført til flytning af befolkninger flere steder rundt omkring i verden. Befolkningen i overbefolkede områder bliver tilbudt et stykke jord i områder, hvor der “bare” er skov. Skov bliver her set som et potentielt stykke landbrugsjord. På Borneo var jord i lang tid en ressource, som blev opfattet som uudtømmelig. Derfor findes store grupper af folk fra Bali og fra Java på Borneo. De har fået lovning på 2 hektar landbrugsjord (skov).
OLIEPALME
Oliepalme Elaeis guineensis stammer oprindelig fra Afrika. Første gang planten kom til Asien var som prydplante i 1875. Siden er gigantiske oliepalmeplantager blevet plantet, hvor der før var tropisk skov, og oliepalmeplantager udgør derfor en af de primære årsager til skovenes forsvinden i Sydøstasien. Malaysia og Indonesien er verdens førende producenter af palmeolie, og sammen dominerer de to lande det globale marked med 86 % af hele verdensproduktionen (2008 tal).
Palmeolien er en af de mest anvendte vegetabilske olier i verden og findes i alt lige fra shampoo, stearinlys, sæbe og kosmetik til småkager, is og kød. Palmeolie gemmer sig under betegnelsen ”vegetabilsk olie”, og det er derfor ikke til at vide, om produktet indeholder solsikke-, rasp- eller palmeolie. Palmeolie kan herudover anvendes som biobrændsel og iblandes benzin og diesel.
Verdens forbrug af palmeolie er fordoblet siden 2002, og den globale efterspørgsel er stigende. Derfor fortsætter ekspansionen af oliepalmeplantager.
Har du spist palmeolie i dag?
GUMMI
Gummitræ Hevea brasiliensis er et af de træer, som har forandret verden. Måske kan man gå så vidt, som til at sige: “Uden gummi ville cykler og biler aldrig være blevet så populære, som de er i dag.” Gummitræet er oprindelig hjemmehørende i Amazonas, men er i dag udbredt overalt i troperne.
Har du gummi på dig nu? Ved du, hvor det kommer fra?
BIOBRÆNDSEL
Skovene fældes også i biobrændslens navn – eksempelvis hvis der er tale om produktion af palmeolie til brug for brændsel. Der skelnes mellem tre overordnede typer af biobrændsel: 1. Affald (træflis, papir og husholdningsaffald, landbrugsaffald), 2. Afgrøder som dyrkes til biobrændsel (pil, energikorn og elefantgræs), 3. Afgrøder som også kan anvendes til fødevarer (palmeolie, raps, korn og sukkerroer). I EU er der en stigende interesse for biobrændsel, fordi biobrændsel menes at være CO2 neutral. Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige typer af biobrændsel. I værste tilfælde bliver primærskov fældet for at kunne producere biobrændsel, men er der så stadig tale om en klimavenlig energikilde?
Hvordan fyrer du hjemme hos dig?
ILLEGAL SKOVFÆLDNING
I mange lande er det ikke særlig veldefineret, hvem der ejer jorden. Spørgsmålet “Hvem ejer det træ derovre?” er derfor ofte relevant at stille, men også svært at svare på.
I et land som Danmark er det nemt at definere, hvad der er illegalt. I et land som Indonesien kan det være meget svært. Indonesiens tidligere præsident, Suharto, gjorde i 1990erne mange af Indonesiens skove til statsskove, som han så kunne leje ud til tømmerfirmaer. Ofte havde han overset, at disse skove faktisk var nogens – og at der var nogen, som brugte skoven både til tømmerproduktion og til fremstilling af ikke-tømmerrelaterede produkter. På den måde blev lokalbefolkningen gjort kriminelle, selvom det eneste de gjorde, var det, de havde gjort gennem generationer.
Har du nogen sinde mistet et træ? Og har du været med til at fælde et træ?
ILLEGAL HANDEL MED TØMMER RYDDER SKOVENE FOR TRÆER
Der er forskellige årsager bag den illegale skovhugst. Der er lokale, men der er også de internationale årsager – eksempelvis tømmerforbruget i Europa. Hvis der er et marked for det, så er der er altid nogle, som vil prøve at tjene penge.
Der er enorme pengesummer i træ, og illegal afskovning udgør derfor en af de allerstørste trusler mod skovene i troperne. Hele 50-90 procent af afskovningen i Sydøstasien, Amazonas og Centralafrika menes at være forårsaget af illegal skovhugst. Dette koster landene gevaldige indtægter, frarøver befolkningen vigtige naturressourcer og fastholder folk i fattigdom. Herudover kommer overgreb, trusler og drab på folk, der arbejder for skovenes bevarelse, og hvert år mistes flere menneskeliv som følge heraf.
Hvor kommer dine møbler fra?
MINEDRIFT
Fundet af råstoffer, såsom kul eller guld, får som oftest katastrofale følger for skoven.
Billede 38: Traditionel trækulsproduktion, Cambodja. Trækul er forkullede træstykker, der traditionelt produceres i ovne bestående af halvkugleformede bunker af træ tildækket med jord. Der anvendes 100 kg træmateriale til at fremstille omkring 25 kg trækul. På verdensplan er omkring 40 % af befolkningen afhængig af træbrændsel, hovedsageligt træ og trækul, til madlavning og opvarmning. Dette medfører stor afskovning. Fotograf: Maya Pasgaard.
Billede 39: Gummiplantager og økonomisk vækst, Cambodja, 2012. For at skabe økonomisk udvikling og fastholde valgstemmer har den Cambodjanske regering lovet hver familie 0,05 km2 jord. Dette betyder, at skov ryddes totalt for at gøre plads til gummiplantager og landbrug. Det er regeringens plan, at 28 % af landets skove skal konverteres til gummiplantager inden for de næste 5 år.
Billede 40: Kulmine, Borneo, Indonesien, 2009. Når kul ligger tæt på jordens overflade, skrælles skoven og jorden af, og kulet kan indvindes. Denne kulmine prøver at blive en lokal turistattraktion ved at invitere folk til at overvære deres daglige sprængninger.
Billede 41: Guldmine, Borneo, Indonesien, 2009. Denne guldmine er placeret lige uden for Tanjung Puting National Park. Skoven omdannes til ørken, og folk lever i guldslumområder uden sundhedsklinker og skoler. Spurgte du efter bæredygtigt guld, sidste gang du købte et guldsmykke?
Billede 42: Arbejder i palmeolieplantage, Borneo, Indonesien, 2009. På billedet ses oliepalmer i deres mest produktive alder (13 år). En stor andel af palmeolien eksporteres til Europa. En undersøgelse, som blev lavet af BBC viste, at hvis man køber 10 tilfældige produkter i et engelsk supermarked, vil der være palmeolie i 7 af dem. Palmeolieproduktion er en af de væsentligste årsager til, at skovene i Indonesien og Malaysia fældes. I Indonesien steg det samlede areal af oliepalmeplantage med 279 % fra 1998 til 2008.
Billede 43: Oprindelige folk i Mondulkiri rydder skov og dyrker jorden med jordnødder, Cambodja, 2012. Den oprindelige befolkning i skoven må godt rydde jord til dyrkning, men må ikke sælge tømmeret. Her bliver det værdifulde træ derfor bare brændt af.
Billede 44: Skoven forsvinder og bliver til landbrugsarealer, Cambodja, 2012. Stigende behov for landbrugsarealer øger presset på skovene.
Billede 45: “Slash and burn” landbrug, Borneo, Indonesien, 2009. “Slash and burn farming” betyder direkte oversat: “hug og brand landbrug” og er en udbredt måde at rydde skovarealer til landbrug i troperne. Det er den billigste måde at rydde land på, desuden tilføjes den næringsfattige jord næring fra det afbrændte plantemateriale. Men metoden medvirker også til skovbrande, og den sundhedsskadelige røg og virkningen på klimaet er omfattende. Det hedder svedjebrug på dansk, og blev også tidligere brugt i Danmark til at rydde skov for landbrugsudvikling. Svedjebrug indebærer normalt braklægningsperioder.
Billede 46: Grænsen mellem skov og landbrug, Boserup, Danmark, 2012. For omkring 200 år siden havde Danmark kun 4 % skovdække. I dag ligger tallet på omkring 13 %. I Danmarks Nationale Skovprogram er der fastsat et mål på 20-25 % skovdække i år 2100. Danmarks skovdække er stigende. Det stiger med ca. 3000 hektar om året. Desuden stiger træmængden per areal også i de danske skove, fordi træerne bliver større.
Billede 47: Lokal skovhugst (illegalt), Borneo, Indonesien, 2009. Når store firmaer opkøber skovarealer, betyder det, at lokalbefolkningen ikke længere kan benytte skoven, som de har gjort igennem generationer. Deres fældning af træer til eget forbrug, såsom hus- og bådebyggeri, bliver gjort illegal.
Billede 48: Legal skovhugst i en firma-ejet skov, Borneo, Indonesien, 2009
Billede 49: Konfiskeret illegalt tømmer, Cambodja. Dagligt konfiskeres masser af illegalt træ i lande som Cambodja. Den illegale skovhugst foregår ofte som organiseret kriminalitet, hvor mange forskellige grupper af folk er involveret. Lokale folk kan tjene på, at identificere og lokalisere de fineste og mest indbringende træer til fældning. Andre fælder træerne, transporterer tømmeret ud af skoven og andre igen sælger det på markedet. De lokale i Cambodja tjener knap 100 kr. for deres del af arbejdet. Værdien af de mest indbringende arter er omkring 18.000 kr. per m3, hvis træet sælges i nabolandet Vietnam. Fotograf: Rohit Singh, WWF Cambodja.
Billede 50: Illegalt fældet palisandertræ vejes, mens opkøber venter, Cambodja. Salg og fældning af palisander, Dalbergia cochinchinensis, og andre luksustræarter er ulovligt i Cambodja. Alligevel eksporteres tusindvis kubikmeter palisander hvert år fra Cambodja til markederne især i Kina og Vietnam. Således er palisander den træart, som Kina aftager mest af fra Cambodja, men størstedelen af Cambodjas palisandertræer er allerede fældet. Tilbage står nu kun træer i svært tilgængelige områder såsom højtliggende bjergegne. Inden udgangen af 2014 forventes al palisandertræ i landet at være fældet. For at tilgodese efterspørgslen og vedligeholde indtægtskilden fælder cambodjanere i stedet træerne ulovligt i Thailand. Fotograf: Maya Pasgaard.
Billede 51: Spor efter transport af illegal tømmer fra Mondulkiri Nationalpark, Cambodja, 2012. Illegal skovhugst og korruption (på højeste politiske plan) går hånd i hånd i Cambodja. Politiet og de offentlige myndigheder, som skal beskytte skovene fra at blive fældet illegalt, er ofte de selvsamme, som tjener penge på at se igennem fingrene med det. En stor del af de luksustræarter, der endnu er tilbage, står i nationalparker. Om natten afspærrer militæret vejene til og fra nationalparkerne for at beskytte dem. Men afspærringen fungerer i mange tilfælde kun som skalkeskjul for, at det illegale tømmer i nattens mulm og mørke kan køres ud mod betaling til militæret.
Billede 52: Savværk, Peninsular Malaysia, 2012. Tømmerindustrien er en af Malaysias vigtigste indtægtskilder. Dette til trods for at landet stort set har udtømt deres egne skove. Flere undersøgelser viser, at tømmerindustrien i stedet er blevet en af de største opkøbere af illegalt træ fra nabolandet Indonesien. Ved du, hvor dine trævarer kommer fra?
Hvordan kan skoven bevares?
Der er en stigende opmærksomhed på skovenes betydning og vigtigheden af deres bevarelse. FN udråbte således år 2011 til internationalt skovår, og skovenes betydning spiller en stadig større rolle i klimadiskussionen.
Der arbejdes med skovbevarelse på mange forskellige niveauer. I mange ikke-vestlige lande drejer det sig i første omgang om at få styr på landrettigheder.
I den industrialiserede verden spiller hverdagens valg en stor rolle. Hvor meget papir bruger vi? Hvor meget af vores papir bliver genbrugt? Holder vi øje med, hvor vores papir og træprodukter kommer fra? Husker vi at sortere vores affald?
Hvad, mener du, der kan gøres for at bevare skovene?
UDDANNELSE
Ofte bunder skovrydning i mangel på uddannelse og langsigtet planlægning. Derfor er uddannelse og oplysning som regel en vigtig del af arbejdet for bevarelse af verdens skove. Også i Europa er der brug meget mere uddannelse med fokus på beskyttelse af skove her og på globale sammenhænge, som spiller ind på tabet af skov i udviklingslande.
EJERSKAB OVER JORDEN
Et godt udgangspunkt for arbejdet med skovbevarelse er at få klarlagt hvem, der ejer jorden og dens skov. Og at få skabt bevidsthed om at hvis man ejer jord, har man en blivende værdi, modsat pengeværdier, som er mere ustabile. Jord er i sidste ende lig med mad. I Europa er det klart, hvem der ejer jorden, men det er det langt fra i mange udviklingslande.
NATIONALPARKER OG ANDRE BESKYTTEDE OMRÅDER
Man kan bevare og beskytte skovene ved at frede dem. Dette kan sikre mod, at træerne fældes for at skabe plads til landbrug eller anden anvendelse. Samtidig beskyttes dyre- og plantelivet, hvormed sjældne og truede arter kan bevares. En måde at frede skovene på er at oprette nationalparker og reservater. Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN (International Union for Conservation of Nature) har således indført forskellige arealbetegnelser, såsom nationalpark. IUCN opererer med seks forskellige kategorier for beskyttede områder. Disse kategorier spænder fra naturreservater, hvor der ofte vil være områder, hvor offentligheden er forment adgang til områder som inkluderer veje og bebyggelse. Fredninger er et enestående redskab i arbejdet for at beskytte Danmarks natur. Danmarks Naturfredningsforening er den eneste private forening, nationalt og internationalt, der har ret til at rejse fredningssager. I 2011 blev der gennemført 15 fredninger. Der er ca. 3500 fredede områder i Danmark – heraf mange skove.
Hvad oplevede du sidste gang, du var i en nationalpark?
VÆRDISÆTNING AF IKKE TØMMERRELATEREDE PRODUKTER FRA SKOVEN
Den direkte og hurtige økonomiske gevinst ved at fælde skove er forførerisk. De andre måder at tjene penge på skoven på er ofte mindre direkte og ofte slet ikke værdisat.
Hvad er svampene, som blev samlet i skoven, værd? Og hvor meget er en skovtur værd? Eller hvor meget er de medicinplanter værd, som de lokale har brugt gennem generationer?
Hvor meget vil du betale for en tur i skoven?
SKOVREJSNING
Skovrejsning kan gøres på mange forskellige måder. Men det nemmeste er at se, hvad skoven selv gør, og forsøge at lære så meget som muligt. Man kan samle frø eller små træer fra nærtliggende skove og plante dem dér, hvor man gerne vil have skov. I troperne er der ofte flere år imellem, at de store træer sætter frø, så når det sker, er det bare med at komme ud og samle.
Hvor mange træer har du plantet?
CERTIFICERINGSORDNINGER
En måde at forsøge at styre skovdriften i en mere bæredygtig retning er ved at gennemføre certificeringer. En certificering stiller forskellige krav til driften. Der findes mange forskellige certifieringsordninger. De danske statsskove er alle certificeret under både FSC (Forest Stewardship Council) og PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification). Oftest anses FSC-certificeringen som den mest bæredygtige, og i modsætning til PEFC involverer den krav til sociale aspekter, såsom oprindelige folks rettigheder til brug af skoven. Det er også den certifiering, som de fleste danske grønne organisationer anbefaler.
Næsten halvdelen af de danske skove er FSC-certificerede, herunder statsskovene som blev certificeret i 2007 og som dækker et areal på omkring 110.000 hektar. Dette betyder, at de drives efter nationale standarder, som lever op til FSC’s internationale principper for bæredygtig forvaltning. Det bliver først helt konkret på det nationale niveau. Et af kriterierne i Standard for FSC Certificering i Danmark er for eksempel: “Minimum 3-5 træer pr. ha. bliver løbende udpeget til naturligt forfald og død. Disse træer skal helst være modne, hjemmehørende og af forskellige arter.”
Køber du FSC-mærkede papir- og træprodukter?
REDD REDUCING EMISSIONS FROM DEFORESTATION AND FOREST DEGRADATION
På den internationale scene handles med CO2-kvoter. Og de tropiske skove har længe været inkluderet i bestræbelserne på at få nedbragt CO2-udledningen. Omkring 17 % af den menneskeskabte drivhusgasudledning kommer fra tabet af tropisk skov. REDD går kort fortalt ud på, at industrialiserede lande kan købe den CO2, som sidder bundet i den tropiske skov. På den måde tjener lande i det globale syd penge på at lade deres skove stå. En god ide, som dog er meget svær at omsætte til virkelighed, fordi der er meget langt fra de europæiske børser til de oprindelige folk i skovene.
Hvad gør du for at nedsætte CO2 udslippet?
Billede 53: Planteskole i Harapan-skoven, Sumatra, Indonesien, 2012. Harapan-regnskovsprojektet er eftersigende verdens største skovrejsningsprojekt. Tidligere blev det 100.000 hektar store område anvendt som produktionsskov, hvilket er gået hårdt ud over kvaliteten af skoven. Nu er der – blandt andet med dansk støtte fra Danida – givet penge til at genrejse skoven. Dette kræver plantning af tusindvis af træer og en række planteskoler er derfor etableret. Alene på denne planteskole vokser der ca. 900.000 små træer. Forhåbentlig bliver de en dag til skov. Harapan er indonesisk og betyder lige netop “håb.”
Billede 54: Landsbyplanteskole i Harapan-skoven, Sumatra, Indonesien, 2012. Udover Harapan-projektets egne planteskoler har projektet også etableret en række landsbydrevne planteskoler. De lokale samler frø og planter træer, der senere skal sættes ud i skoven. Dette giver de lokale en indtægt, som gør, at de ikke behøver fælde skoven til landbrug. Denne planteskole har ca. 70.000 små træer. Har du været med til at plante træer?
Billede 55: Vild Durian, Borneo, Indonesien, 2009. Vild durian Durio ocleanus vokser i Pesalat Reforestation Project i Tanjung Puting Nationalpark. Disse spirer er ca. en måned gamle. Der er brug for træplantning i nationalparken, da omkring 75 % af nationalparkens skov er i dårlig stand. Det er typisk for naturnær skovrejsning, at der benyttes træer, som har frugter. Med frugterne kommer der dyr, og med dyrene kommer der flere frø, fordi dyrenes fækalier indeholder frø. Og på denne måde sker genplantningen hurtigere.
Billede 56: Ær også kaldet Ahorn Acer pseudoplatanus, Jonstrup Vang, Danmark, 2012
Billede 57: FSC-mærket tømmer, Konar Savværk, Polen, 2012. Før trævarer kan forsynes med med FSC-mærket, er det nødvendigt at kunne påvise, at træet stammer fra en bæredygtigt forvaltet skov. Derfor skal produkterne kunne spores gennem alle led i værdikæden – fra skoven, over savværket, gennem produktion og hele vejen til det endelige produkt vi ser hos forhandlerne. FSC har derfor udviklet et sporbarhedssystem -Chain of Custody- som alle led i kæden skal være certificeret af. Konar-savværket i Polen blev FSC-certificeret i 2005 og har siden købt alt deres tømmer fra bæredygtigt forvaltede statsskove i Polen. Når træet er skåret op og behandlet, eksporteres det videre hovedsageligt til vestlige lande. I Polen er efterspørgslen på FSC meget lille.
Billede 58: Dansk tømmer klar til eksport til Vietnam, Hvalsø Savværk, Sjælland, Danmark, 2012. Hvalsø Savværk blev sporbarheds-certificeret under FSC i 2008 og var det første hårdttræssavværk i Danmark, som kunne tilbyde FSC-certificeret løvtræ. Savværket har desuden et FSC Controlled Wood certifikat. Kontrolleret træ har ikke samme krav til bæredygtighed som FSC-certificeret træ, men skal blandt andet sikre, at træet er lovligt fældet, og at menneskerettigheder i forbindelse med tømmerproduktionen overholdes. Det kontrollerede træ bruges i forbindelse med FSC-certificeret træ og sælges under navnet FSC Mix-produkter.
Billede 59: Trævarer fra FSC mærkede skove, Kon-Stol, Polen, 2012. Den familieejede virksomhed Kon-Stol producerer møbler og trævareprodukter. Størstedelen af deres eksport går til Tyskland, og grundet efterspørgsel fra kunderne omlagde de i 2010 til FSC-produktion. I dag kommer al deres træ fra FSC-certificerede skove. Når du vælger FSC-mærkede produkter – fra havemøbler og gulve til papir og emballage – medvirker du til at sikre en bæredygtig drift af skoven. Tænker du på FSC, når du køber træ- og papirprodukter?
Billede 60: Den sjove gamle eg, Jylland, Danmark. Træet er 200-300 år gammelt og står i Langå Egeskov ved Gudenåens bred. Det kan blive stående i flere hundrede år til, som et rigtigt Evighedstræ. Her er et mylder af fugle, der finder redehuller i de gamle og døde træer. Masser af sjældne insekter og svampe trives også godt på de gamle og døde træer. Der samles agern fra træerne til såning andre steder, fordi Langå-egetræerne er kåret til brug som særlig fin dansk landskabseg. Skoven ejes af Danmarks Naturfond. Danmarks Naturfredningsforenings foto og tekst. Fotograf: Bert Wiklund/bwfoto.dk.
Billede 61: Helligt træ ved templet Chedi Luang, Chiang Mai, Thailand, 2007. Hos mange folkeslag er store træer forbundet med store ånder. I Thailand viser man respekt og værdsættelse af træ-ånder og engle ved at binde farvet bånd omkring træerne. Et træ med sådanne farvede bånd om er normalt beskyttet mod fældning, så ofte bruger miljøorganisationer denne teknik til at beskytte træer.
Billede 62: Skiveformet træ, Taman Negara, Malaysia, 2012. Taman Negara er eftersigende verdens ældste skov og blev i 1939 fredet som Malaysias første nationalpark. Nationalparken dækker et område på 4343 km2 svarende til 7 gange Bornholms areal. Fredningen har beskyttet en unik biodiversitet, og skoven er blandt andet hjem for tigre.
Billede 63: Skovpatruljering i Harapan-skoven, Sumatra, Indonesien, 2012. Indonesien er et af de lande i verden, hvor den illegale skovhugst er værst. I Harapan-skoven har man indsat 8 patruljer med 6-8 mand i hver. De patruljerer dagligt i skoven for at sikre sig mod illegal skovhugst, krybskytteri og illegal tilflyttere, der fælder skoven for at omlægge den til plantage eller landbrug.
Billede 64: Fotofælder, Harapan-skoven, Sumatra, Indonesien. Denne kollage af dyr er fotograferet af fotofælder i Harapan-skoven. Fotofælderne er sat op for, at tage billeder af skovområdets dyr, så man ved hvilke dyrearter, der er. Harapan-skoven er hjem for omkring 20 tigre. Der er mange gode grunde til, at tigerne skal bevares. Én grund er, at det er en såkaldt paraplyart: En paraplyart er et rovdyr øverst i fødekæden. Beskyttelse af den betyder, at hele økosystemet er beskyttet.
Billede 65: Skovarbejder elever fælder rødgran Picea abies, Bidstrup skov, Danmark, 2012. Denne skov er som statsskov både FSC og PEFC certificeret. Trods moderne maskiner, er det stadig meget fysisk hårdt arbejde at være skovarbejder. Men det er måske prisen for at have en vidunderlig arbejdsplads. Vil du gerne have skoven som arbejdsplads?
Billede 66: Tømmertogsspor, Borneo, Indonesien, 2009. Togskinner som førhen førte tømmer ud af skoven. I 2005 fik området status af nationalpark, og togskinnerne fører nu ind til en international forskningsstation. Området har en formodet bestand af orangutanger på 6900 individer.
Billede 67: Træarternes ABC, Harapan-skoven, Sumatra, Indonesien, 2012. I Harapan-skoven bor der 7-800 oprindelige folk. Som en del af skovrejsningsprojektet tilbydes børnene skolegang. Her tages udgangspunkt i børnenes viden om skoven ved at lære dem alfabetet gennem opremsning af træarter med forbogstaverne a, b, c osv.